Hvad består cigaret røg af

Læs lidt om cigaret røg her Læs mere

Rygestop

Hejsa og velkommen til min side. Jeg hedder Ole, og jeg er ikke ryger på snart 3. år nu.                                        

Jeg har lavet denne side fordi jeg som frelst ikke ryger, gerne vil hjælpe andre med at stoppe og øse ud af mine beskedne erfaringer.

At holde op med at ryge er noget meget forskelligt for person til person, og der skal forskellige metoder til forskellige mennesker. At gennemføre et rygestop er for langt de fleste en lang proces, der indebærer flere trin, som kan indeholde plastic cigaretter, nikotin tabletter og plastre osv. Måske begynder man at ryge igen et par gange, men så længe man bevarer modet og ikke giver op så kan alle disse oplevelser være en del af processen som gør at man i sidste ende bliver røgfri og ikke får tilbagefald.

I følge mine erfaringer er de første 14 røgfri dage de hårdeste at komme igennem, det er her man konstant tænker på at ryge, og det er ikke kommet langt nok på afstand endnu til at man “bare” kan foretage sig noget andet for at få tankerne et andet sted hen. Sammenlignet med de første 14 dage, så er resten af min røgfri tid gået som en leg, så jeg vil nok mene at er man først kommet igennem de første 2 uger, så er man ret tæt på målet.

Min egen rygestop proces

Som nævnt ovenover så kan processen være lang og indeholde mange trin, og jeg var ikke anderledes. Det tog mig ca. 2 år og min proces indeholdt Nicorette plastic cigaretter og mange løse smøger købt hos den lokale kiosk. Jeg havde efter flere mislykkede forsøg besluttet at efter min næste føddselsdag skulle jeg stoppe for alvor, fødselsdagen kom stoppede jeg så med at ryge dagen efter. Svaret er nej jeg stoppede ikke dagen efter min fødselsdag men jeg gik i gang med at stoppe, dvs. at jeg vidste jeg havde en pakke liggende i kælderen, så når var så flink at tilbyde at gå ud med skraldet så kunne jeg lige smutte forbi kælderen og hente en smøg jeg kunne ryge på vejen. når jeg var sammen med folk der røg så fik jeg lige en smøg af dem eller når jeg kom forbi den lokale kiosk så købte jeg lige en løs smøg eller to.

Efter kort tid begyndte det at blive for meget med alle de krumspring for at skaffe cigaretter flere gange om dagen, så jeg gik over til at købe 10 styks pakker. og det stod så på de næste 2 år, og det var kun ved ganske særlige lejligheder der blev købt en 20 styks pakke. Alle jeg kendte trak lidt på smilebåndet når jeg satdig holdt fast i efter så lang tid at jeg var ved at holde op, og de regnede nok med at det aldrig ville ske.

Men her kommer vi så til selve fidusen ved denne rygestop metode som er : På et tidspunkt bliver du så træt af at være i gang med at holde op, at man rent faktisk får taget sig sammen og stopper rigtigt! Tiden det tager før man når til det punkt er nok forskellig fra den ene person til den anden, men på et tidspunkt begynder det at føles nemmere at lægge smøgerne på hylden, og aldrig tænke på smøger mere, end konstant at være igang med at holde op, og tænke på hvor mange man har røget idag, om det mon er tilladt at ryge hvor man nu er, hvornår der er rygepause osv.

Egentlig kan man vel sige at denne metode er ideel for personer der ikke kan tage sig sammen til at holde op, fordi man kan blive ved med at ryge så længe man ikke har givet op

Da jeg så endelig besluttede at nu skulle det være måtte jeg jo tage mig sammen, jeg havde hørt fra en jeg kender der var stoppet med at ryge, at de var de første 14 dage der var de værste. Så mit mål ville derfor være at være røgfri i 14 dage, og så derefter kunne jeg evaluere om det var noget for mig ikke at ryge mere. Jeg kunne betragte det lidt som et eksperiment, for når det kommer til stykket så er 14 dage jo ikke lang tid i løbet af hele dit liv. Og hvis du ikke kan holde 14 dages rygepause 1 gang i hele dit liv, så ser det da skidt ud. Jeg siger ikke de 14 dage var nemme, men det at der er en tidshorisont og at man ved at efter de 14 dage kan man ryge igen hvis man mener det er bedre at ryge, hjælper gevaldigt på at komme igennem. Jeg havde investeret i en pakke Nicorette plastic cigaretter men fandt meget hurtigt ud af at de ikke var noget for mig, så resten af dem ligger stadig i skabet sammen med en halv 10 styks der efterhånden er meget gamle.

Efter de 14 dage er nikotin trangen dog fortaget så meget at det er meget nemmere at holde sig fra smøgerne, og jeg besluttede at tage en røgfri uge mere. Og i tiden efter begyndte stunderne hvor jeg tænkte på ar ryge at blive færer og færre, og det blev samtidig nemmere og nemmere at få de farlige tanker ud af hovedet igen. Og lad mig bare sige i forhold til hvor stor glæden ved at være røgfri her 3 år after. så kan jeg knap huske de første 14 dage nu.

Der er ingen der siger det er let at holde op med at ryge, men kan man komme igennem den føste svære tid, så er resten faktisk ikke så svært..

En lille sætning jeg har sagt til mig selv et par gange under min rygestop proces er “Når man bliver ved med at ryge i mens man er i gang med at holde op, prøver man så at holde op eller prøver man i virkeligheden at blive ved med at ryge”

Dette var metoden der virkede for mig, om den kan virke for andre skal jeg ikke kunne sige, men det er en metode som i hvert fald har virket på én, nemlig Mig..

Her på min hjemmeside vil jeg prøve at gennemgå alle mere eller mindre kendte metoder, og skulle der være nogen læsere der gerne vil dele deres erfaringer er de meget velkomne.

Om RygeStopSiden.dk

Ifølge de nylige statistikker fra Kræftens bekæmpelse ryger ca. 20% af voksne mænd og kvinder over 15 år i Danmark cigaretter, og yderligere 4 – 5 % ryger lejlighedsvis. Grunden til at rygning er blevet sådan et problem, er fordi de vanedannende virkninger af nikotin fører til forskellige typer af kræft, slagtilfælde og hjerteanfald. Og når man ser sådan på det, så er hver dag det rigtige tidspunkt at stoppe med at ryge.

Vores primære mål her på RygeStopSiden.dk er at hjælpe rygere som ønsker at stoppe med at ryge og også forhindre x-rygerne i at have lyst til at begynde at ryge igen. Når du holder op med at ryge, kan du i nogle tilfælde allerede mærke de sundhedsmæssige fordele ved din beslutning inden for 24 timer, hvilket kan være med til at motivere dig, så du kan lægge smøgerne på hylden for evigt.

Oplysningerne på vores hjemmeside er baseret på beviser fra forskning om rygestop programmer, rygestop hjælpemidler og rådgivning, som er rettet mod at hjælpe folk til at holde op med at ryge og ikkr begynde igen.

For rygere er det at holde op med at  ryge, virkelig en hård opgave at påtage sig. Og faktisk er det et flertal af rygerne der ønsker at kvitte tobakken, men har svært ved at gøre det fordi nikotin er så vanedannende og svært at slippe. Vores mål er at vi skal finde den nemmeste og mest effektive metode til at stoppe med at ryge. En del af rygning er den fare det udsætter ens helbred for, Så vi vil også prøve at give dig en klar forståelse af farerne ved rygning og fordelene ved et rygestop.

Der er specielt to faktorer, der spiller din på vejen til succes med at kvitte smøgerne for evigt. Og de er : Viljestyrke – Du skal have lyst til at opgive din vane med at ryge og forblive stærk i troen for at undgå tilbagefald.

Tankesæt – Du skal lære om effekten af rygning, forstå dens konsekvenser og se i øjnene, at du skal stoppe med at ryge og følge, færdiggøre og holde dit rygestop.

I seks enkle og “nemme” trin, kan du stoppe med at ryge og komme tilbage til at leve et sundere liv hvor du ikke skal tænke på rygepauser og om du har fået købt nok smøger.

Planlæg dit rygestop

Ifølge en nylig amerikansk undersøgelse, så prøver omkring 15 millioner amerikanske rygere at kvitte smøgerne hver dag. Men det er mindre end 3% af disse mennesker der rent faktisk har succés med at stoppe i mere end 3 til 12 måneder. Så hvis du overvejer at holde op eller tidligere er holdt op men ikke kunne holde det, så skal du ikke miste håbet, det er meget almindeligt at rygere forsøger at holde op med mere end én gang, før det lykkes. At fejle med at holde op med at ryge, kan være en del af processen, hvor man til sidst er så træt af altid at være i gang med at holde op, at man til sidst stopper helt.

I dette afsnit kigger vi nærmere på cigaretrygningens historie, fakta om rygning, rygestop og fordele ved rygestop. Der vi også blive kigget lidt nærmere på farlige sygdomme – såsom lungekræft, hjertesygdomme, slagtilfælde, diabetes, osv. – forårsaget af rygning. Derudover vil dette afsnit forklare, hvorfor det er ekstremt svært at holde op med at ryge, forhindringer i at holde op og mulige nikotin abstinenssymptomer, som du kan støde på i hele denne proces.

Bivirkninger ved rygning

Flere års kliniske undersøgelser har vist, at brugen af tobak får folk til at blive syge, handicappede eller dø. Og det er et faktum at :

  • Rygning i Danmark medfører ca. 14.000 dødsfald om året. Det svarer til mere end 1.000 dødsfald om måneden.
  • I Danmark dør hver anden ryger af sin rygning, og ca. 4.500 dør af kræft hvert år på grund af rygning. Hvilket svarer til ca. 1/3 af alle kræftdødsfald.
  • Hvert år koster Rygning flere liv end alkoholmisbrug, overvægt og stofmisbrug tilsammen.
  • Rygere dør gennemsnitligt 10 år tidligere end ikke-rygere.

I dette afsnit kigger vi nærmere på de farlige bivirkninger og sundhedsmæssige risici ved rygning, fakta om nikotin afhængighed, de farlige bivirkninger af rygning hos gravide, på passive rygere, på dine tænder og dit generelle velbefindende. Vi kigger også på hvordan stress kan spille en rolle i cigaretrygning. Dette afsnit beskæftiger sig også med virkningerne for passiv rygning, virkninger af rygning på vitamin A og C, farlige bivirkninger af rygning på mænd og kvinder, såvel som forskellene mellem cigaret og pibetobak.

Forberedelse til rygestop

Den første nøgle til succés med rygestoppet er planlægning og forberedelse. Du er nødt til at forberede din krop og sind før du holder op. Bestem dig for dine personlige mål, opdage dine grunde til at holde op, og slip af med fristelser der kan blive en hindring for dit rygestop-program. Tobaksrøg indeholder nikotin, et stof, der er vanedannende og kan gøre det meget svært, men ikke umuligt, at holde op.

Her kigger vi nærmere på kendsgerningerne om nikotinafhængighed og den egentlige grund til, hvorfor det er så svært at stoppe med at ryge. For at hjælpe dig med at planlægge dit rygestop program, er du nødt til at konfrontere dine personlige grunde til at holde op og forstå, hvad du skal gøre for at stoppe med at ryge.

Rygestop Tips

Selvom du ingen idé har om hvor du skal begynde, og hvad du skal gøre, kan du stoppe med at ryge, så længe du har det rette tankegsæt og engagement til at gøre det. Rygestop tips kan hjælpe dig med at lave en god rygestop plan og de livsstilsændringer, som kan føre til et sundere røg-frit liv.

Her kigger vi nærmere på nogle af de enkleste måder og nyttige tips til at stoppe med at ryge og ikke begynde igen. Dette afsnit beskæftiger sig også med rygestop tips, der kan hjælpe folk i din omgangskreds med at kvitte cigaretterne og tips om hvordan man kan overvinde nikotin abstinenssymptomer ved hjælp af en god og effektiv rygestop plan.

Rygestop hjælpemidler


Når rygning har været en del af dit liv, er det ikke nemt bare lige at stoppe. Heldigvis findes der en lang række hjælpemidler til formålet.

Her kigger vi nærmere på de forskellige gennemprøvede rygestop metoder som Vand Terapi, psykologisk terapi og nikotin substitutionsterapi. Dette afsnit beskæftiger sig også med andre nyttige rygestop hjælpemidler såsom nikotin næsespray, nikotin sugetabletter, nikotin inhalatorer, nikotinplastre, nikotin tyggegummi og rygestop piller.

Forbliv ikke ryger

Med tiden kan nogle af de nye x-rygere få tilbagefald og begynde at ryge igen, på grund af fristelser eller vedvarende nikotin trang. For nogle er det bare en enkelt cigarret, mens andre oplever et totalt tilbagefald. Og undersøgelser viser at x-rygere har den største risiko for tilbagefald i de første tre måneder efter de er blevet røgfri.

Her kigger vi nærmere på effektive metoder til at undgå nikotin trangen, det er vigtigt at finde ud af hvordan du styrer dine nikotin abstinenssymptomer. Dette afsnit behandler også en række skridt til at styre den evt. medfølgende vægtøgning, håndtere stressende episoder uden en cigaret og andre relaterede emner.

Jeg håber jeg kan hjælpe på din vej mod et permanent rygestop



Rygestop

Rating by Ole: 5.0 stars
*****

GD Star Rating
loading…

Rygestop hypnose

Hypnose rygestop


Rygestop med Zyban

Zyban